Automatisering hos Artboost
Artboost er et voksende, dansk startup, der er ved at ændre, hvordan kunst handles på nettet. Via deres online markedsplads har over 2.500 kunstnere indtil videre har sat over 13.000 stykker kunst til salg.
Som så mange andre iværksættere er Anders meget fokuseret på at optimere de daglige rutiner i sin virksomhed ved at “hacke” de opgaver, som tager for meget tid, og ved at automatisere kedelige, administrative opgaver.
Som iværksætter har du en bred vifte af ansvarsområder, som får dig til at føle dig konstant bagefter. Der er altid noget at tage sig til. Nogle gange er dette “noget” sjovt og spændende, men lige så ofte er det ikke.
Artboost er en online markedsplads, hvor man kan købe kunst til rimelige priser direkte fra kunstnere fra hele verden.
Som nogle af de små tools Artboost bruger til at automatisere processer i det daglige, nævner Anders først Mandrill, som bruges til at automatisere e-mail-flows. Derudover er Slack, som for så mange andre startups, et tool, der styrer al intern kommunikation, og som kan danne grundlag for en masse automatisering gennem det væld af apps og bots, der kan tilknyttes til virksomhedens Slack-konto.
Hos Artboost bruger de bl.a. Slack bot’en Growthbot, som kan komme med alverdens auto-insights om virksomhedens egen vækst og metrics, men som også er enormt brugbar til f.eks. at finde oplysninger om konkurrenter, som hvilke Google Ad keywords de køber, og hvordan de ranker.
Indenfor bogholderi og regnskab bruger Artboost to danske startups, som sparer dem rigtig meget tid og hovedpine.
Den første er det nye Pento, der ligesom Zenegy og Salary tager over for Bluegarden, og optimerer lønhåndtering. Løn kan være en meget tidskrævende process for selv mindre virksomheder, så det er noget af en lettelse, at det kan klares nemt og hurtigt med Pento.
Udover Pento bruger de i Artboost Corpay One til at automatisere regningsbetaling og kreditorbogholderiet.
“Jeg tror, at mange vil være enige i, at dén opgave, der vinder prisen som den kedeligste administrative én af slagsen, er betaling af regninger. Det er jo bare en lille ting, men når min dag allerede har en alt for lang to-do-liste til mig, kan jeg nemt udskyde regningerne længe og måske endda glemme dem helt”
Ligesom flertallet af iværksættere indrømmer Anders, at han ikke altid har været helt god til at betale regninger til tiden, hovedsageligt fordi Netbank er et kæmpe irritationsmoment i hverdagen.
Ud over at være en markant tidssparer, hjælper Corpay One Anders med at frigøre en masse mental kapacitet. I dag, når Artboost modtager en regning, sender de den bare til virksomhedens unikke Corpay OneAddress, og voilà!, regningen bliver automatisk betalt til tiden. På samme måde med fysiske regninger tager de et billedet af regningen med Corpay One-app, og så er den ude af verdenen.
For at være helt ærlig er jeg nærmest begyndt at se lidt frem til at betale regninger, særligt fordi jeg altid bliver mindet om al den tid, jeg sparer.
Derudover er likviditetsstyring også et vigtig aspekt for Artboost.
I vores tilfælde, når vi hjælper små og mellemstore virksomheder med at få smuk kunst på væggene i deres kontorer, sker det sommetider, at vi modtager vores kunders betaling efter, vi har afregnet med kunstneren bag kunstværket. Med andre ord kan vi sommetider opleve en likviditetsudfordring i vores forretning, og hér kan Corpay One virkelig gøre en forskel. At kunne udskyde og afbetale en regning nu og da er en feature, som jeg virkelig ser frem til at bruge. Det vil for eksempel gøre det endnu nemmere at investere — som når vi skal købe nyt inventar og den slags
Anders Cederholm, co-founder af Artboost.
Sparer en hel arbejdsdag om ugen med automatisering
Anders estimerer, at de automatiseringsprocesser, de har sat op i Artboost, sparer virksomheden for rundt regnet 6–8 timer om ugen. For mange virksomheder kan det være svært at komme igang, og det er tit gamle vaner, der vinder. Dog kan det betale sig at investere tid i automatisering. Det batter i det lange løb.
Nogle processer tager lidt tid at sætte rigtigt op, men det fleste SaaS-produkter har jo et lækkert onboarding flow. Det handler ofte om at bruge lidt mere tid i starten for at spare en masse in the long run.
Anders Cederholm er co-founder af Artboost.com. Tak for dine ord, Anders!