
Hvad er valutamarginaler?
Valutamarginaler er de tillæg eller fradrag, en bank eller betalingsudbyder anvender på en referencekurs, når du køber eller sælger valuta. Marginalen er en omkostning ved valutavekslingen og indgår typisk i den kurs, du får tilbudt.
Betaler du leverandører i en anden valuta end dansk, påvirker valutamarginalen derfor, hvad fakturaen ender med at koste dig i danske kroner. Den står ikke nødvendigvis som et separat gebyr på betalingen.
Og selv om den hedder en marginal, kan den godt fylde i regnskabet.

Sådan fungerer en valutamarginal
Når du køber udenlandsk valuta til en leverandørbetaling, kan udbyderen lægge en valutamarginal oven i den referencekurs, betalingen beregnes ud fra. Du betaler dermed mere for valutaen.
Når du sælger udenlandsk valuta og får danske kroner tilbage, kan marginalen i stedet trækkes fra referencekursen. du får dermed mindre udbetalt.
Valutamarginalen kan være angivet som en procent eller som et tillæg eller fradrag i selve kursen. Derfor er det relevant at kende både den tilbudte kurs og grundlaget for beregningen.
.png?width=3551&height=2749&name=Corpay_backwall_300x230.pdf%20(3).png)
Hvordan beregner man en valutamarginal?
Lad os tage et eksempel, hvor dine virksomhed skal betale en leverandør 100.000 EUR. Vi bruger en tænkt referencekurs på 7,45 DKK pr. EUR og en valutamarginal på 0,5 %.
Den anvendte kurs bliver i eksemplet 7,48725 DKK pr. EUR.
Leverandøren skal stadig have 100.000 EUR. Men valutamarginalen betyder, at du betaler 3.725 kr. mere end beløbet omregnet til referencekursen.
Eksemplet er fiktivt og illustrerer alene valutamarginalens betydning. Kurs og marginal er ikke et aktuelt tilbud. Eventuelle øvrige gebyrer er ikke medregnet.

Hvad er forskellen på valutamarginal og overførselsgebyr?
Valutamarginalen er indregnet i vekselkursen. Et overførselsgebyr er en særskilt pris for at gennemføre betalingen. En betaling kan derfor have begge omkostninger.
Det betyder også, at 0 kr. i overførselsgebyr ikke i sig selv fortæller, hvad valutavekslingen koster. Når du sammenligner udbydere, bør du se på den samlede pris for, at leverandøren modtager det aftalte beløb.

Hvor finder du jeres valutamarginal?
Start med udbyderens prisliste, din valutaaftale og oplysningerne om den konkrete betaling. Bed om at få oplyst:
- Hvilken referencekurs betalingen beregnes ud fra.
- Hvilken valutamarginal der anvendes.
- Om der kommer særskilte veksel- eller overførselsgebyrer oveni.
- Hvad du samlet betaler, og hvilket beløb leverandøren modtager.
Hvis du vil sammenligne kurser, skal tilbuddene gælde samme valutapar, beløb og afviklingsdato og være indhentet så tæt på samme tidspunkt som muligt. Ellers kan kursbevægelser blive forvekslet med forskelle i pris. En kurs fra en online valutaomregner kan være et pejlemærke, men er ikke nødvendigvis en kurs, du selv kan handle til.

Hvorfor betyder valutamarginaler noget for virksomheder?
Har du tilbagevendende betalinger i udenlandsk valuta, bliver valutamarginalen en tilbagevendende omkostning.
I et forenklet eksempel vil en forskel på 0,2 procentpoint svare til 20.000 kr. ved en årlig valutaveksling med en referenceværdi på 10 mio. kr. Beregningen forudsætter samme referencegrundlag og uændrede øvrige omkostninger.
Derfor kan det være relevant at gennemgå dine valutavilkår, når betalingsvolumen vokser, du får nye udenlandske leverandører, eller din nuværende aftale har været den samme i flere år.

Kan du få lavere valutamarginaler?
Et godt udgangspunkt er at sammenligne dine nuværende betalinger med et konkret alternativ. Se på både vekselkursen, gebyrerne og den samlede pris. Dine vilkår afhænger blandt andet af udbyder, valuta, betalingsbeløb og den aftale, du har.
Med Corpay One kan du håndtere internationale leverandørbetalinger i samme flow som dine øvrige betalinger. Vi kan hjælpe dig med at undersøge, om der er mulighed for at reducere dine omkostninger til valutaveksling, og oftest også tilbyde laver valutamarginal end den du har nu.
Find ud af, hvad valutamarginalen betyder for dine betalinger
Du forhandler priser med dine leverandørere. Det er også værd at se på prisen er for at betale dem. Vores FX-specialist, Lukas, gennemgår dine tal og beregner, om du kan spare penge på dine internationale betalinger via Corpay One.
Ofte stillede spørgsmål om valutamarginaler
Er valutamarginal og valutamargin det samme?
Begreberne bruges ofte om den samme omkostning ved valutaveksling: udbyderens tillæg eller fradrag i forhold til en referencekurs. Se altid, hvordan begrebet er defineret i jeres konkrete aftale.
Er valutamarginalen et fast beløb?
Ikke nødvendigvis. Den kan eksempelvis være en procentdel af referencekursen. I så fald vokser omkostningen i kroner med det beløb, I veksler.
Betaler man valutamarginal ved alle internationale betalinger?
Ikke nødvendigvis. Valutamarginalen vedrører valutavekslingen. Hvis betalingen gennemføres uden veksling, kan der stadig være overførselsgebyrer eller andre omkostninger.
Er valutamarginal det samme som valutarisiko?
Nej. Valutamarginalen er en omkostning ved at veksle. Valutarisiko handler om, at ændringer i valutakurser kan påvirke værdien af jeres indtægter, udgifter eller beholdninger.
Hvad er en god valutamarginal?
Der findes ikke én sats, der er den rigtige for alle virksomheder. Sammenlign tilbud på samme grundlag, og vurder den samlede pris inklusive øvrige gebyrer.